Kære gæster

Velkommen til vores beskedne bidrag til et stadig mere fintmasket, verdens­omspændende net af opspind, lyst­fisker­skrøner og i vores særlige tilfælde ganske sand­færdige historier fra det virkelige liv på de vilde vover og i det blå blå dyb.

Vi er tre seje sild, der har mødt hinanden i en fælles interesse for havets hemmelig­heder, oceanernes svær­vægtere og klodens forunderlige frem­bringelser. Annes største ambition er at samle en hel skat­kiste af oplevelser til senere fornøjelse og forundring for børn og barnlige sjæle, Britt vælter sig - over som under havoverfladen - i fotografisk udstyr og har som mål at forevige så mange magiske øjeblikke som muligt, og Nina har verden som sin legeplads og arbejder hårdt på at sætte sit fodaftryk på hver en lille flække på denne blå planet.

Trods store ambitioner er vores forudsætninger dog beskedne, og formålet med denne side er derfor udelukkende at dele og inspirere, og ingen underliggende pral eller hoveren over vores (h)val­farter til verdens yderkanter skal få lov at stikke sit skællede hoved frem blandt de mange betagende billeder.

God fornøjelse!

Anne, Britt og Nina