Baja California. Yeehaa....!


Scenen er sat. Civilisationens sidste forpost. Et utal af etagehøje kaktusser og uberørt ørken så langt øjet rækker. Kulissen, der ville have gjort Sergio Leone – eller for den sags skyld enhver anden instruktør af spaghettiwesterns – lykkelig. Det eneste, der muligvis kunne mangle for at fuldende illusionen, er Lucky Luke ridende bort i solnedgangen.


Vi er ikke de eneste, der begiver os ud på en strabadserende rejse den kvarte jord rundt kun for at nå dette vindtørre og viltre sted for at få sol på vintergrå kroppe. Gråhvalerne, havets kameler, er ligeledes solhungrende på denne tid af året og tilbagelægger gerne 8.000 til 11.000 km i løbet af 2-3 måneder for at nå de små beskyttede laguner langs den Californiske Halvøs vestvendte kyster. Her tilbringer disse venlige hvaler vintermånederne i en stemning af løssluppen kådhed, hvor eneste afbræk i den evindelige kurtisering og formering er at lade sig klø bag øret af de til tider belastende homo sapiens, der i panga’er (små både, red.) på forreste parket er publikum til dette spektakulære skue.


Gråhvalerne er ikke de eneste sværvægtere, en hvalentusiast kan gøre sig håb om at møde på disse øde kanter. Efter blot en lille ørkenvandring tværs over den Californiske Halvø kan hvaltossen dyppe sin varme og ømme tå i Cortezhavets gådefulde, men svalende vand, hvor også de største blandt de største ynder at boltre sig. I Cortezhavet, også kendt som den Californiske Golf, er det ikke ualmindeligt at antræffe både blå-, fin-, brydes-, pukkel- og vågehvaler fouragerende i de vuggende vover, vi måtte imidlertid ”nøjes” med de næststørstes – finhvalernes – uforlignelige selskab. Det skal lige bemærkes, at ved disse udsøgte rendez vous’er er en potent vidvinkel en nødvendig del at det fotografiske førstehjælpsudstyr.


Det er ikke kun havets giganter, der frekventerer Cortezhavet. Deres mindre artsfæller finder også behag i området, og tag endelig ikke fejl af, at de små ikke også kan gøre et stort væsen af sig. Det spejlblanke hav begyndte ligefrem at koge, da en imposant flok almindelige langnæbede delfiner – mellem 400 og 500 individer – indfandt sig og cirklede rundt om båden. Mere afdæmpede, men absolut ikke mindre mindeværdige oplevelser var mødet med den lille flok øresvin samt det enlige marsvin, som turen også bød på.


Erfaringsmæssigt kan det kun anbefales, at det fotografiske nødhjælpsudstyr også omfatter et ekstra kamera eller eventuelt et amerikansk ægtepar, der velvilligt vil udlåne deres spejlreflekskamera i en uge. Tanken om at returnere til de hjemlige himmelstrøg uden at kunne få fotografiske trofæer med hjem er afgjort ikke til at bære. De få trofæer, der trods alt blev hjembragt, kan betragtes her.