Hvaltur på Fyn!


Klokken er 07.30 en fredag morgen i juli. To tosser kæmper sig gennem vandkaskaderne fra skybruddet - kurs mod Middelfart. Var Uffe Elleman pludselig dukket op på bagsædet, iklædt fiskevest og bøllehat og barnligt diskuterende med en umiddelbart ligeså (u)moden mand, ja så havde forklaringen været, at dette var en reklamefilm med Ib & Ib på Eventur over Storebæltsbroen. Dette er ikke tilfældet.


Der er her tale om Britt og Nina der, i nærmest euforisk højt humør (muligvis et forsøg på at ignorere bekymringen om de faretruende skyer på himlen!!), er på vej til Middelfart for at tage på hvalsafari med MS Anton. MS Anton er en gammel kutter, der sejler entusiaster, tåber og støjende turister rundt på de danske have, for at observere marsvin og sæler. Skibet sejler forskellige steder i de danske have og ruten bliver lagt efter, hvor der kan ses hvaler. Turen er nu kommet til Lillebælt.


Efterhånden som vi nærmer os Middelfart, tager regnen af og ved ankomsten er det faktisk tørvejr. Det tegner jo meget godt!! Skyerne forsvinder ikke helt, så vi sætter pris på det forholdsvis praktiske tøj, vi har medbragt. Derudover består bagagen af en pose fyldt med kiks i alle afstøbninger, frugt, slik - ja, vi kunne vel overleve en uges tid på havet, hvis det blev nødvendigt. Og så har vi naturligvis medbragt fotoudstyr, der ville få selv den mest ihærdige japanske turist i knæ. Vi har jo en forventning om, at tage de sejeste billeder af marsvin med Lillebæltsbroen i baggrunden....mere om det senere!!


Der er afgang klokken 10.00 og kutteren sejler ud i Lillebælt, hvor der til vores store begejstring ikke går længe, før vi ser de første marsvin. Vi er ikke så mange med på turen, så der er rig mulighed for at fotografere fra alle vinkler. De mest ivrige er naturligvis os samt en filmfotograf, der viser sig at være Henrik Egede-Lassen, der har lavet naturprogrammer for bl.a. National Geographic. Og så kan man jo synes at han har en undskyldning for at styrte rundt og tage billeder, hvor vi ligesom bare bliver stemplet som tosserne der kom hele vejen fra København, for at glo på marsvin, hvilket på en helt speciel måde også gav en form for respekt. Faktisk blev vi defineret helt udenfor kategori af, hvem der typisk er med på deres ture. Alle på båden spejder hele tiden efter finner i vandet og vi ser flere flokke af marsvin, inden skipper må vende snuden mod havn igen. Turen er alt i alt en stor succes, så vi beslutter os for også at tage med på eftermiddagsturen. Ventetiden går med spadsere lidt rundt i Middelfart, der faktisk er en rigtig hyggelig by. Vi spiser frokost på en hyggelig lille café og så er vi klar til en tur mere.


Turen er ikke den samme succes som den første - men er det ikke næsten altid sådan? Der er væsentlig flere mennesker på båden, hvilket gør det sværere at komme til at fotografere og på en eller anden måde bare forstyrrer roen. Vi ser ikke nær så mange marsvin som på den første tur, men vi får da en hyggelig snak med Henrik, som også er med igen på denne tur. Midt ude i Lillebælt ligger der en grøn bøje, der efter sigende bliver kaldt Soldaten. Henrik fortæller, at han har overnattet ude på Soldaten, for at få nogle gode optagelser af marsvin. Hvis man spørger pænt, kan man få Søværnet til at sejle én derud og hente igen om morgenen. Et nyt projekt begynder straks at tage form i vores hoveder - vi vil da også sove på Soldaten!!


Og billederne........ tja, Lillebæltsbroen gør sig ikke så godt ud i skyet vejr, men vi synes selv vi kan få øje på marsvin-finnerne i den grå vandoverflade.